At efterlade sig spor i hinanden

Trykt i NORDJYSKE den 21. maj med fem stjerner ud af seks

You Remain In Me

Kaarina Kaikkonen

Kunsten,
Aalborg

Indtil
16. september

Kaarina Kaikkonens værker består
typisk af f.eks. brugte skjorter, ski eller dansesko som sættes sammen i
kæmpemæssige installationer, der både dækker gulvet, væggene i store
sammensatte værker og andre mindre enestående værker, der hænger, rundt over
hovedet på en, så man bør ikke kigge ned hele tiden. Der er masser at se på,
alle vegne. Fugle, spiraler der minder om naturens spiren og sågar en lille
hvid jolle. Disse bløde materiale af genbrugstøj, som Kaikkonen bliver ren
skulptur. Og flere kender sikkert allerede den finske kunstner fra Kunstens egen
samling med værket ”Queen of the Night”, der transformer sko til noget på én
gang smukt, foruroligende og dragende i form af insekter eller blomster. Skoene,
her moderens dansesko, er også med på denne udstilling, hvor det ellers er
Kaikkonens poetiske leg med jakker og skjorter og andre beklædningsgenstande,
der er mest i fokus.

At hun begyndte som maler ses i
flere af værkerne, som det store landskab, med foldede jakker og skjorter, der er
bredt ud over gulvet og væggen, så man står midt i en stor nordisk landskab,
hvor blikket kan forsvinde sig langt inde i en horisont, og man næsten kan høre
bølgernes rullen. Den er som skabt, til gæsterne på museet, for selfies.

Man siger, at klæder skaber folk,
men de folk, der har gået i klæderne skaber også tøjet. Former det. De sætter
spor, i herrejakkernes folder og de krøllende bluser. Vi sætter spor i tøjet,
som igen sætter spor i os og hinanden som erindret tekstil, der som et liv
bærer folder og krøller. Erindringen er vores identitet og det er det vi tror
er os. Kaikkonen har skabt to stedspecifikke værker til der miner landsmanden
Aalto’s arkitektur: Det kæmpemæssige værk monteret fra Aalborgtårnet og ned til
museets park, samt et selvportræt i finsk toiletpapir i museets Store Sal. Det
hele er lagt ind under den personlige titel ”You Remain In Me”. Erindringen er som vævet ind i de gamle
stoffer, der nu vidner om historier og relationer, der har sat sine spor i
hende. Skjorten spiller en stor rolle i hendes kunst. Hun mistede sin far som
ti årig og gik derefter ofte i hans skjorter og bar dermed hans liv med sig.
Det folder hun ud, hel bogstaveligt talt, nu så han og moderen, er i
danseskoene, begge meget levende tilstede. Det er meget personligt, men som al
stor kunst også almengjort, så andre sagtens kan krybe ind i folderne og der
mærke livets skrøbelighed, og dens skønhed, midt i sorgen.

Det store værk
udført i finsk toiletpapir, hænger som lameller ned i det store rum og kan
passerer, en ad gangen, så man oplever dette usædvanlige selvportræt, som en
lysfanger, der trods sit skrøbelige materiale, er en stærk manifestation af
kraft og lys. Af håb. De mange skjorter på wiren fra Aalborgtårnet ned i
museumshaven blaffer i vinden og der skabes et fint rum, hvor man får kigget op
og set mange fortællinger, og om man føler man står i en napolitanske baggård
med vasketøj, eller ser de gamle skibes signalflag for sig, så er de lige til
at tage ned og på. I alt er der tale om en meget livsbekræftende og ikke mindst
en spektakulær udstilling, som i ordets oprindelige betydning, der rummer både skue-spil
og det at se, her det skønne og store i det ellers oversete.

Troels Laursen

Faktaboks:

Kaarina
Kaikkonen (f. 1952) kommer fra Idensalmi i Finland. Og er uddannet på Academy
af Fine Arts i Helsinki. Hun har udstillet på store museer såsom MAXXI i Rom,
Kiasma i Helsinki, Eremitage museet i Skt. Petersborg, samt på flere større
museer i Norden, USA og Tyskland, og hendes værker findes i samlinger over hele
verden.

Alle
foto fra museet af Anders Sune Berg