Wiinblads tid

Trykt i NORDJYSKE den 2.oktober med fire stjerner ud af seks

En
bid af paradis – Bjørn Wiinblad og hans tid

Heidi
Laura

330
sider, mange illustrationer

Pris:
350,- kr.
Gads Forlag

I sin tid, da jeg var ung var
mine forældres platter og fade med dekorationer af Bjørn Wiinblad ikke i høj
kurs hos mig. Det var et udtrykt for noget ufarligt og småborgerligt. Da mine
forældre flyttede til et mindre sted, så sagde vores datter straks ”dips” for
de selvsamme platter og fade. Noget er sket på de der 30-40 år. Men hvad? For
det første er de unge ikke prop fordret med ham, som vi andre var, så vi ikke
så skoven for bare træer, for han var jo overalt fra krus til Tivoliplakater
til gavepapir. Og med Heidi Lauras store beretning om Bjørn Wiinblad og dennes
tid, har vi nu en chance for at se, hvad det var vi (måske?) overså dengang. Men
sin bog genindsætter hun, så at sige Wiinblad igen. Han var aktiv gennem flere
generationer efter Anden Verdenskrig, men modsat andre kunstnere, der følte
alvoren og al det tunge i verden efter den krigs uhørligheder, gik han i en
anden retning. Det skønne skulle dyrkes frem igen. Det var der stadig, trods krigens
rædsler og den skulle genfindes, som en bid af Paradis. Andre fulgte også dette
spor, som den svenske kunstner Kamma Svensson (1908 – 1988), der virkede
herhjemme i samme periode som Wiinblad. Krigens gru skulle ikke hæmme
menneskenes udfoldelsesmuligheder, men skønheden skulle vises. Heidi Laura
kalder han for et solskinsmenneske, der havde det bedst med at der var harmoni
mellem hans venner og omkring ham. Det skulle helst ligne det univers han
skabte på alle de mange ting. Men, det er ikke kun et overskudsagtigt indblik
man får af manden, hans fejl, hans forfængelighed og nervøse følsomhed
fortælles, der nuanceret om.

Manden var verdensberømt uden
altid at være ligeså værdsat herhjemme. Han havde store kunder over det meste
af verden, fra Texas til Persiens Shah, men selvom pengene strømmede ind, så
var det ikke for deres skyld, men for den kunstneriske udfoldelsesmuligheds
skyld. Og for de ansatte, der var familien for ham.

Bogens store kvalitet er, at den
ikke kun fortæller om kunstnerens liv og virke, men også sætter den ind i en
kulturhistorisk sammenhæng. Den fortæller om manden og hans tid. Den historiske
baggrund og de mange internationale kunststrømninger fra Art Nouveau (eller herhjemme:
Skønvirkestilen), over orientalisme til det japanske nuttethedsbegreb ”kawaii”
og dertil store og små begivenheder i verden og hjemme hos ham selv, der kan
have sat sit præg på hans kunstopfattelse, der var i en lige linje fra hans
socialdemokratiske baggrund, så det også handlede om at få skønheden ind i
hverdagen ude i folks egne trygge stuer. Masseproduceret eller ej. Heidi Laura
byder også op til diskussion om kunst og pynt og hvad er forskellen. Hvorfor valgte så mange dengang
hans ting og hvad betyder det for os, at vi har pyntegenstande derhjemme. Hvorfor
bruger vi design? Er det et værn mod virkeligheden eller det også virkeligheden?
Og måske endda en bid af Paradis? Bogen kommer vidt og flot omkring og de
fleste vil sikkert blive klogere efter læsningen af den. Både på Wiinblad og
ikke mindst hans tid. Og måske er det nu
atter er hans tid?

troels laursen