Hofmaleren

Trykt i NORDJYSKE den 14. januar med tre stjerner ud af seks

Tuxen
– De kongelige billeder

af
Lise Svanholm og Thyge Christian Fønss-Lundberg

384
sider Illustreret i farver

Pris
299 kr.

Forlaget
Frydenlund

Laurits Tuxen (1853-1927) er vel
den eneste af danske malere, der er blevet så stor en del af den europæiske
kongelige ikonografi og selvforståelse og iscenesættelse. Bogen gennemgår Tuxens
store og kendte værker, som maleriet af Christian 9. med hele den europæiske
familie og svigerfamilie på Fredensborg Slot og dronning Victorias 60-års
regeringsjubilæum ved St. Paul’s Cathedral. Men også hidtil upublicerede og
mindre kendte billeder bliver omtalt og gennemgået historisk og kunstnerisk og
har udblik til moderne kongelige portrætter. Bogen kommer vidt omkring ved at give en tæt
indføring til hans kongelige værker. Maleren havde selv havde sine
betænkeligheder ved at udføre arbejdet af disse iscenesættelser, men, så
høflig, som man fornemmer han var, betragtede han det også som en lærerig tid. Tuxen
var egentlig nærmest i glemmebogen indtil Lise Svanholm i 1990’erne skrev en
bog om ham og ændrede det. Denne udgivelse er med til at cementerer dette. Tuxen
boede også i Skagen og var drivkraften bag etableringen af Skagens Museum, men
uden at få den opmærksomhed, som de øvrige skagensmalere fik og får. Men han
fik altså opmærksomhed fra de europæiske konge og fyrstehuse, som jo næsten var
i familie alle sammen på den tid. Og heldigvis var han, en mand, der kunne lide
at rejse. Så da han fik bestillingen at portrættere Christian 9. og den samlede
kongelige familie i havesalen på Fredensborg Slot, så måtte derfor også opsøge
familierne hjemme på deres respektive slotte i både England, Rusland og
Grækenland. Dette, hans første kongelige bestillingsværk, er velkendt og anses
for en vigtig kilde til forståelsen af de internationale tråde, som knyttede
sig til det danske kongehus. Og det var det ikke altid nemt at gøre alle
tilfredse og sikre, at hierarkiet blev fastholdt på lærredet, så kompositionen
og forståelsen for relationerne og rang, og derfor var placeringen af de
enkelte medlemmer af de kongelige familier altafgørende. Noget han forstod sig
på.

Men det er også nøglen til hans
kompositionsmetode og dermed til de senere kongelige portrætopstillinger. Tuxen
var flittig og han kom heller ikke nemt til det, men tegnede adskillige
skitser, som ofte ejer mere liv end de færdige værker, der skulle vises udadtil. For sådan er det jo med officielle billeder.
Og er man nu ikke hel stiv i kongerækkerne, så er der hjælp at få i bogens
registrer. Og måske er det sådan at bogen egentlig mere handler om de kongelige
sine steder end den handler om kunstneren og hans kunstforståelse og arbejder?
Og det er heller ikke helt klart, hvordan han forholdt sig til disse store
hofmalerier i sine andre værker og hvilken betydning og indflydelse, de to
former for arbejder havde på hinanden. Billedsiden bærer det igennem. De mange
gengivelser er meget flotte og fuld af detaljer. Og i øvrigt hedder det
Skagen eller i Skagen? – herfra lyder det underligt at skrive på Skagen,
som var det en ø eller på et bjerg. Bogen er konsekvent med brugen af .
En anelse irriterende, da det bliver svært, om vi er i byen Skagen eller på
landet omkring Skagen. Bogen er nok mest for folk, der er til gallaglimmer og
kongerøgelse.


Faktaboks:
Thyge Christian Fønss-Lundberg er kunsthistoriker med
ekspertise i hofkunst.
Han
har skrevet flere bøger blandt andet om Prins Henriks skulpturer og kurateret
flere udstillinger

Lise
Svanholm er kunsthistoriker og ekspert i Skagensmalerne. Hun har skrevet flere
bøger om kunstnerne i Skagen.