Jorn og musikken

Trykt i NORDJYSKE den 27. februar med fire ud af seks stjerner

Asger Jorn og musikken

Tekster samlet af Preben
Klitgaard

80 sider, gennem illustreret

165, kr

Købes på Museum Jorn, Silkeborg

Denne lille bog består af en
række citater, samlet af Preben Klitgaard, fra Sejlflod, af Jorn og om Jorn og
hans forhold til musikken. Og selvom det ikke sættes ind i en større sammenhæng
med Jorns kunst som sådan, så får man alligevel et fint lille indkig i hvad og
især hvor meget musikken betød for den store internationale kendte maler. Jorn
var en amatør i ordet bedste forstand, når det gjalt musikken. Han lyttede ikke
til så meget musik, men til gengæld var han aktiv med musikken hele livet. Han
spillede, og det var selvlært, på så forskellige instrumenter som violin,
guitar, trompet, banjo og sousafon. Det var med hjertet der blev spillet og
efter hans hoved, så både kunne og brude alle spille løs på, hvad de nu kunne
få greb i. For Jorn, kan man se ned gennem alle hans udtalelser, handler
musikken om noget der ligger næsten urdybt i mennesket. Det kom først, både før
ord og billeder. Jorn lyttede ikke til så meget musik, men til gengæld var han
aktiv med musikken hele livet.

Med vennen Jean Dubuffet udgav han fire
grammofonplader: ”Musique Phénoménale” i 1960, der udkom i 50 eksemplar.
Numrene havde titler som ” Brækket Næse”, ”Blod” ”Tænderklapren”, og efter
James Joyes handlede det om ”kaosmusik”. Det handlede om skabelsesprocessen af
de ”uhørte” klangbilleder og det spontane. Det var legen, og altid en leg, der
inddrog andre. Musikken er fællesskabs skabende og for Jorn gik traditionen ned
til vikingernes flere stemmer, der kunne skræmme fjenden og så den specielle
nordiske melankoli. Musikken kunne lyde gal, men der var mening i galskaben. Og
når andre, der spillede sammen med Jorn, anholdte ham i at spille falsk, så
svarede han: ” Det betyder ikke noget, for det jeg spiller er sandt”. Mange af
Jorns tanker om musikken ses i hans andre værker. Det er al kunstens enhed, det
indeholder rytmen, dansen og musikken.

Manden, bag bogen, er selv
udøvende musiker og det fornemmes i den smittende glæde, der formidles i stoffet,
og layoutet viser tydeligt, at det er en grafiker, der står bag, da den er flot
sat op, trods små skønhedsfejl, når anførelses tegn mangler sine steder og man
kan have lidt svært ved at se hvor citatet begynder eller slutter. Og der til
kommer en lille fejl i tiden, hvor der nævnes, at ved en festlig lejlighed,
hvor Jorn spillede violin med en sagfører Petri, og dennes datter, Michala
Petri på blokfløjte i 1943, men den kendte blokfløjtenist er først født femten
år senere. Men den slags mindre skønhedsfejl skal ikke afholde en fra at få fat
i bogen, både hvis man er til musik og ikke mindst til Jorn og hans billedunivers,
der i sig selv er meget musikalsk.

Troels Laursen