Stoffet, drømme er gjort af

Trykt i NORDJYSKE den 6. april med fem ud af seks stjerner

Sophia
Kalkau – Stoffet og ægget

KUNSTEN,
museum of moderne art, Aalborg

Indtil
den 11. august

Kælderen under Kunsten er en sand
forvandlingshule. Knap er Trampedachudstillingen med dens længsler og mørke ude
af rummene, før end lyset vælder ind og er forvandlet til en helle, der smukt matcher
Aaltos hvide marmorbygning ovenover. Kalkau har skabt et rum for drømme og
altings oprindelse i et meget meditativ og sanseligt stof, som det drømme er
gjort af. Det er dog ikke kun drømme, det er også det hårde mod det bløde. Det
er kroppens aftryk i materien, stoffet som altid er skabt ud af.

Udstillingen
titel er ”Ægget og stoffet”, og viser et udvalg af Kalkaus væsentligste værker
fra de sidste 20 år og
hel nye værker fra i år, der flettes ind i en samtale og sammenhæng, så man
suges ind i en drømmeverden, der både bæres af og bærer virkelighed. Det er
både meget køligt og fersk og varm og humoristisk. Og først og fremmest
sanseligt. Kalkau er en af sin generations betydeligste billedhuggere med mange
fine priser bag sig. Og netop sansningen er vigtig i forståelse af hendes
værker. Vores erfaringer og interaktionen mellem tanke, krop og verden fører en
minimalistisk billeddannelse eller måske snarere en idealistisk utopi, hvor hun
skaber en forbindelsen mellem det der er, og det der kunne være, uden at værkerne
forbliver neutrale eller umulige af den grund, for omgivelserne, for verden/virkeligheden
er hele tiden tænkt med, trods dets til tider u-idealistiske fremtræden.

Skulpturerne eller måske snarere objekterne,
og de rumlige konstruktioner og installationer tænker hele tiden omgivelserne
og beskueren med, som betydende medaktører i oplevelsen af dem. Foran hendes
værker befinder man sig i et poetisk og stram æstetisk rum, midt mellem værket
og dets talrige betydningsmuligheder. Man bliver draget med og ind i kunsten.
Hendes skulpturer, eller skulle man sige genstande, er oftest hvide og altid
formmæssigt perfekte, af traditionelle geometriske figurer, som keglen, kuglen,
kuben. De har tilsyneladende ikke nogen funktion, som de ligger i rummet og
selvom de fremstår hele og rene så er deres overflade oftest ru eller på anden
vis ikke-perfekte. Og det misforhold mellem betragterens viden om materialets
tyngde og overfladens tilsyneladende renhed, skaber en stor spænding ved mødet
med værket, som sender betragteren helt andre steder hen end ved første
øjekast.

De er med deres former meget tilgængelige og så alligevel
utilnærmelige. Disse objekter optræder ofte som en slags scenografi eller
rekvisit i hendes fotografier, så de geometriske grundformer, indgår sammen med
kunstnerens egen krop i en form for underfundige hybrider. Fotografierne undersøger
relationen mellem den menneskelige og organiske krop og den abstrakte geometri;
mellem menneske og ting. Kalkaus ærinde er en afsøgning af formen, og
præsenterer en form for væren, fastholdt i fotografiet midtvejs mellem krop og
genstand. Ægget går igen i mange af værkerne, som i det nye værk, ”Blowi an
Egg” og er altings oprindelse, det begynder med et æg, og det er samtidigt, i kraft
af sin rene form, et guddommeligt udtryk, der også her går ind i det kvindelige,
som fødersken. Og det nøgne bryst er ofte gengivet i drejet træ eller
løgformede kugler. Kroppen er en skulptur, men også mere end det. En af
undertitlerne til ”Entwined”, er ”Ophelia”, der hos Shakespeare druknede i en
bæk, grebet af vanvid, da hun troede at Hamlet var gået fra forstanden og
hende. Fortællelagene står i kø og den der søger skal finde. Ægget er livets
ophav og det stof, som både er hel konkret til stede i værkerne, og som er den
materie alt er gjort ud, handler om livet. Og samtidig handler det om at puste
æg, som en påsketradition af de mere folkelige og humoristiske. Og
fortolkningen bliver mange facetteret. Lige som når låget efter Pandoras æske
ligger alene tilbage og kaster sit spejlrefleks op på andre værker, som var det
håb, der ifølge den gamle græske myte, var det der blev tilbage, da Pandora,
mod advarsler, åbnede æsken og slap alle ulykkerne løs blandt menneskene.
Værket handler om både ondskaben og håbet. Hele tiden kredser det om livets opståen
og dens nedbrydelse. Og herind i meget smukke æstetiske udtryk, ligger livets
store spørgsmål om liv, død, sorg og glæde. En udstilling, der skaber
forundring og som bør opleves hel forundringsparat.

Til sidst i udstillingen vises to
film, en på en halvtime, som er lavet i et samarbejde på DRK, og som vil blive
vist der senere i efteråret, men vent ikke, tag den med, med det samme og gå så
tilbage gennem udstillingen en gang til. Du vil ikke fortryde det.

Det er en udstilling, der er
virkelig tæt på og dog langt væk. Ligesom, det stof drømme er gjort af.

Troels Laursen

Kultur@Nordjyske.dk

Faktaboks:

Sophia Kalkau (f. 1960) er
uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og har siden starten af
1990’erne udstillet hyppigt i både ind- og udland, heriblandt på Glyptoteket, Overgaden,
Kunsthallen Brandts i Odense, Horsens Kunstmuseum og Holstebro Kunstmuseum.
Sophia Kalkau er gennem årene blevet tildelt mange betydningsfulde
hædersbevisninger. Senest i foråret 2018 modtog hun Kunstkritikerprisen for
udstillingen Line of Circles, vist på Sorø Kunstmuseum. Udstillingen modtog
også en præmiering fra Statens Kunstfonds legatudvalg året forinden.
Kalkau har udført
udsmykningsopgaver flere steder i landet, heriblandt på Skejby Sygehus, Det
Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet i Odense og Grøndalskirken. Derudover
er hun repræsenteret i en række af landets kunstmuseer og i vigtige
kunstsamlinger som for eksempel ARoS, ARKEN og Ny Carlsbergfondets
kunstsamling.

Kunsten Contemporary

Udstillingen Sophia Kalkau:Stoffet
og ægget er en del af Kunstens udstillingsserie

Kunsten Contemporary, der hylder
den eksperimenterende samtidskunst. Her invitereres relevante samtidskunstnere
fra ind- og udland til at skabe en udstilling på museet, der forholder sig til
stedet og husets unikke arkitektur og/eller tager favntag om væsentlige
samfundsrelevante emner og problematikker. Tidligere udstillinger inden for
denne serie tæller blandt andet Kaarina Kaikkonen – You remain in me (2018),
William Kentridge – The Refusal of Time (2018), Nina Saunders –I Heard a Voice
in the Midst of the Four Beasts (2017), Omer Fast – Nutiden fortsat (2017) og
Imran Qureshi – Idea of Landscape (2016). Alle disse udstillinger er tidligere
blevet anmeldt i NORDJYSKE.