Mørkets
lyse sider

Trykt i NORDJYSKE med fem ud af seks stjerner den 15. maj.

THEIS
WENDT

NEGATIVE
MEADOW

Kunsthal
Nord, Aalborg

Indtil
30. JUNI 2019

Kunsthal
nord ligger hen i et halvmørke for tiden. Og det er både skummelt og trygt.
Skummelt fordi det kan være svært at se hvad virkeligheden er og trygt, fordi
mørket har sin egen ro og huleagtige sikkerhed. Det er ganske stramt iscenesat.

Det
begynder næsten som på en eng, den negative eng, som titlen referer til. Eller
videoinstallationen, som med teknik, forholder sig til de bevægelser, beskueren
gør sig, hen over gulvet, handler om det usynlige fortid. Og hvad er det så?
Ja, her er det træernes sorte skygger, der spiller hen over gulvet, så man kun
forsigtigt betræder det og måske kun går langs væggen. Det negative er lysets
skygge. Som så, på forunderligvis, mens man går der, bliver til mørkets lyse
sider. Og det er let, trods mørket. Ja, den Gammeltestamentlige salme, om de
grønne enge og tryghed ved dens vandløb, flyder med ind i ens bevidsthed og man
ledes. Og tiderne blander sig og flyder sammen til et meditativt nu.

Theis
Wendt (f.1981) er optaget af forholdet mellem de romantiske
repræsentationer af mennesket og naturen, hvor mennesket kunne beherske
naturen, noget der stadig gør sig gældende i dag, og så dette mørke, som er et
mere dobbelttydigt indblik i, at mennesket med sin globale opvarmning kan gøre
selv de grønneste enge sorte. Og så handler det om virkeligheden eller rettere
hvorledes vi ser virkeligheden og hvordan det påvirker alt vi gør. Og med et
filosofisk bagtanke a la René Descartes (1596 – 1650), der sagde: ”Dubito ergo
sum, Jeg tvivler (på alt) og derfor er jeg”. Udstillingen er en slags skovtur,
under træers skygge, en varm sommerdag. En virtuelt naturoplevelse, der sætter sanserne
i gang, men er det virkeligheden vi sanser? Denne tvivl sniger sig ind i Wendts
univers, overalt. Er det vi ser, virkelighed eller bare noget vi tror er
virkelighed? Et rum med værker, med vinduer, der ikke kan ses igennem, der
indeholder indstøbte persienner, stiller det samme spørgsmål, mens man står og
kigger på disse fysiske værker, og funderer over og man står udenfor og kigger
ind, eller står indenfor og kigger ud mellem de mørklagte persienner.

De er
både det de forestiller, vinduer, men samtidig ”kun” et billede af et vindue,
og hvad er sandheden eller virkeligheden så? I de bagerste rum er det også
vinduet og dets funktion, der sat i spil for her er kunsthallens vinduer
blokeret med spejle og tekstiler foran. Og det hele spejler sig i hinanden, og
en interferens opstår som et nyt billeder, der skyder sig ind og giver endnu et
skub til virkelighedsopfattelsen. Wendt viser også en serie plasticafstøbninger
af et maleri. De er en form for abstrakte landskabsmalerier og er hel klassisk
i sin tre-deling af et maleri af billede, medium og krop, men her er de tre
dele imidlertid faldet sammen eller smeltet sammen til et. Det er billeder, som
er malet indefra, og de skal hænger og svæver i rummet for netop at
understrege, at de er objekter og ikke malerier i traditionel forstand. Det
ligner noget vi kender og er alligevel noget andet og virkeligheden forrykkes.

Otte
støvsugere indgår også som objekter. Det der normalt, praktisk nok, er inden i
støvsugerposerne, er her på ydersiden af støvsugerne, så alle vore ellers rene
overflade, udadtil, er vendt på vrangen, så et hvert tilløb til et glansbilleder
krakelerer. De står i et rum, hvor væggene er optiske bedrag, så man tror
rummet ender hvor der plejer at være en dør, og forsætter hvor der plejer at
være en mur. Det er legende og det er forløsende. Det handler om at tvivle og
være til.

Det er
mørkes lyse sider og velkommen indenfor til en masse spørgsmål om den
virkelighed du så, da du kiggede efter.

Troels
Laursen

Faktaboks:

Theis Wendt (f. 1981) blev
uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2002-2008. Han har været meget
aktiv på kunstscenen siden 2006 og har udstillet på talrige udstillingssteder i
ind- og udland. Han har haft soloudstillinger på bl.a. Cinnnamon, Rotterdam i
2018, Projektrum D7 i København i 2017, Andersens Contemporary i 2014 og på
Tranen i Gentofte i 2013. Bor og arbejder i København.