Bevægende
opstillinger

Trykt i NORDJYSKE den 21. maj med fem ud af seks stjerner

Poul
Winther – Ting, ingenting og alting

Vendsyssel
Kunstmuseum, Hjørring

Indtil
den 18. august 2019

Poul Winther var født i Skagen og
livet igennem markerede han sig som en moderne Skagen kunstner. Og ligesom de
klassiske skagenskunstnere, fandt han sine motiver ved havet. Helt
bogstaveligt. Vraggods og indlandskylede ting som kork, plastik, træ og metal
og andet værdiløst, gengav han i malerier, grafik eller de blev til skulpturer
i sig selv. Altid stillet op og stillet sammen.

Denne udstilling skulle have
været en fejring af kunstnerens firs års dag, men da han døde sidste år, er den
blev til en retrospektiv udstilling, der står som en flot mindeudstilling, hvor
hyldesten også mærkes og giver indblik i Winthers kunstneriske udvikling fra
1950’erne til 2010’erne.

Udstillingen viser et tidligt
landskabsbillede fra Skagen ellers er det ret hurtigt at han finder både sin
stil og motivkreds, hvor hans indsamling ved havet og den efterfølgende iscenesættelse
bevirker, at tingene opleves som bærere af fortællinger, sætter gang i følelser
og laver stemninger. Det er stillestående opstillinger, der bevæger, som de
står der i et møde mellem ligheder og forskelligheder, mellem lyset og
skyggerne. Ja, man må forundres over alle de forskelligheder, han kan finde, i
det der ved første øjekast ligner hinanden. De er på lærredet og de er på
podier i samlinger, så man kunne fristet til selv at flytte rundt på
genstandende og lave den bevægelse, der findes på væggene.

De to malerier “Chet Baker” I og
II er blandt udstillingens hovedværker. Winther skabte malerierne både som en
hyldest til og nekrolog over jazzmusikeren Chet Baker (1929-88), til et liv og
en musik, hvor den melankolske side er fremtrædende, eller hvor man også tør se
skyggerne, for måske bedre at kunne tåle al lyset. De to værker, er ens,
bortset fra farverne, en er sort/hvid, den anden med få lysende gule og blå
farver, ligesom lagt ind over den sort/hvide. Den lille forskel giver den store
betydning.

I opstillingerne er der også en
politisk vinkel, som hele 21 mindre værker, der udgør serien: Mandela, efter et
tilfældigt møde med ham. Og man ser de mange følelser det møde satte i gang hos
maleren. Et ældre værk som ”Krigsblind” har samme voldsomme fortælling i sig,
og i det værk, ses det tydeligt at en af Winthers læremestre var Svend Wiig
Hansen (1922-97). Den Frederikshavnsfødte og skolekammerat med Winthers far,
Karl Bovin (1907-85) var en anden, der vejledte den ellers selvlærte maler.

En serie med citroner, flytter os
fra Skagen, men opstillingen er stadig i centrum, som et stilleben, i
billedgenren, der viser naturen frosset i en ubevægelighed. Men som bevæger
beskueren. Det gælder også disse små citroner, der bliver til små elementer i
et uendeligt univers, som var de Cezannes’ æbler og ”det rene maleri”. Og vi
ser pludselig nærheden i det vi ellers oftest ser hen over eller forbigår. Det
er undersøgelsen af gentagelsens forskydninger og det hele er cirkler, cylindre,
trekanter og kvartrater, der balancer med en sjælden nærvær og ro. Ud over
opstillingerne er der også nogle ældre selvportrætter, der fremstiller et
følsomt mennesker, hvilket også den lille film, ”Havgus, sand i øjnene” fra
2003 af Pier Marie Andersen fint får vist. Et levende portræt, som er med til
at bygge til ved selve oplevelsen af udstillingen og manden, som vises og
hyldes. De godt hundrede værker, samt mange flere i den grafiske udstilling på
2. sal, hvor de fleste er lavet på Grafisk Værksted i Hjørring, lugter af hav,
sand og blæst. Det er en masse ting, der fremstår som ingenting, men som
bevæger sig, til alting. Det er en sand fornøjelse.

Troels Laursen

Faktaboks:

Poul
Winther (født i Skagen i 1939 og død i København i 2018) boede og arbejdede i
Skagen og København. Han var uddannet tømrer og bygningskonstruktør. Som
kunstner var han autodidakt – dog modtog han vejledning af kunstnerne Karl
Bovin (1907-85) og Svend Wiig Hansen (1922-97). Winther debuterede på
Kunstnernes Efterårsudstilling i 1958 og var medlem af
kunstnersammenslutningerne Koloristerne og Vrå-udstillingen fra hhv. 1963 og
1965.