Kunst og Sindssyge

Trykt den 8. juni med fire ud af seks stjerner

Smitsomme sindslidelser før og nu
med Særligt henblik paa de nyeste kunstretninger

af Carl Julius Salomonsen

Sider: 166 Pris: 200, – kr.

Forlaget: Æther

Bogens forside, hvor billedet er
sløret, som et udtryk for en synsforstyrrelse eller lige frem en sindslidelse.
Her flagellanter, fra et Limburger krønike (fra 1349), hvor den sygelig trang
til selvpinsler er skildret.

Det er sjældent at et foredrag, der handler
om kunstsyn og kunstens vilkår, skaber de store overskrifter i pressen, om end
netop kunstforståelse og kunstsyn ofte kan skabe følelsesladede diskussioner. Denne
bog med bakteriolog Salomonsens foredrag, og nogle reaktioner på den, er det,
der skulle få overskriften: dysmorfisme-debatten. Salomonsen havde i 1878 havde
gjort den opdagelse, at tuberkulosen er en infektionssygdom og det er vigtigt,
fordi det viser den autoritet, som han var i besiddelse af, da han fremkom med
denne kontroversielle teori, som
gik ud på, at betydningsfulde tendenser i den moderne kunst kun lod sig forstå
ud fra patologiens synsvinkel og skulle anvendes til at karakterisere en
kunstretning, som han opfattede som en unaturlig dyrkelse af det hæslige og
vanskabte. Det
var moderne kunst, som kubisme, futurisme, dadaisme og ekspressionisme, teorien
var i opgør med.

Carl Julius Salomonsen afbildet i
”Vore Herrer” fra 1919 som en olm tyr, der har set sig gal på et moderne maleri.
Han stemplede tidens avantgardekunst som udtryk for dysmorfisme, dvs. en
sygelig hang til hæslighed, uden at finde tilslutning til sin opfattelse blandt
samtidige psykiatere.

Foredraget og den senere bogudgivelse skabte opsigt, og tyder
på, at han har opfyldt et behov for en forklaring på de nyere fænomener i
kunsten. Det er tydeligt, at hans betragtninger er funderet i en bred
orientering om den nyeste kunst i ind- og udland. Og til grund for hans indlæg
ligger ikke kun uvilje, eller forargelse, over for alt nyt og uvant, men et
kunstsyn, som Salomonsen og øjensynlig mange med ham så alvorligt truet af den
modernistiske tendens, der havde manifesteret sig i de umiddelbart forudgående
år.

Salomonsen betragter ikke al
modernistisk kunst som udslag af sindssygdomme. Han ser en særlig tendens, der
på Salomonsen virker sygeligt, er naturfjernheden og uskønheden, det, at
kunstnerne af alt i naturen, hvoraf der kunne frembringes noget skønt, alligevel
vælger at frembringe, det sygelige, som det uskønne og, som vanskabt.

Salomonsen fortsatte frem til sin
død i 1924 med at samle materiale om den moderne kunst og de diskussioner, der
knyttede sig til den. Materialet er i dag på Det kgl. Bibliotek, hvor det
opbevares som Carl Julius Salomonsens Særsamling. Heri findes et righoldigt
materiale bestående af bøger, tidsskrifter, optegnelser og manuskripter, der
giver et indblik i hans arbejde med spørgsmålet og hans syn på modernismen. Han
ønskede ikke at drage direkte politiske konsekvenser af sit kunstsyn. Senere
tog nazisterne i deres kampagne mod ”Entartete Kunst” politiske midler i
brug til forsvar for et kunstsyn, der hvad betragtningerne om sygelighed angår,
var meget beslægtet med Salomonsens. Kunsten er altid under pres. Den gængse
opfattelse af ”god kunst” er oftest den ukritiske og ufarlige kunst. Derfor er
denne lille udgivelse af stor betydning i dag. For kan teorien gå hen og få en
opblomstring her i vor egen tid?

Troels
Laursen

Carl Julius Salomonsen,
1847-1924, dansk læge og bakteriolog, der indførte den medicinske bakteriologi
i Skandinavien efter udenlandske studieophold, hvorunder han i 1878 havde
påvist, at tuberkulose er en infektionssygdom. Fra 1883 var han lektor i
bakteriologi ved Københavns Universitet og blev dermed verdens første indehaver
af en lærestol i dette fag. Han oprettede i 1895 Serotherapeutisk Laboratorium
der i 1901 blev omdannet til Statens Seruminstitut med Salomonsen som direktør
1902-09. I 1907 var han medstifter af Medicinsk-historisk Museum og 1909-10
rektor for Københavns Universitet.