Blog Image

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Spændende styrkeprøve i Sæby

Anmeldelser Posted on Mon, July 22, 2019 09:57:20

Styrkeprøve

Trykt i NORDJYSKE den 21. juli med fire stjerner ud af seks

Marionette
/ 2D Trees / Rise and Fall

Antti Laitinen

Efter et nyt Minut

Vestergade 30, Sæby

www.efteretnytminut.dk

Indtil den 31. juli

Naturen er et varm varmt emne lige nu, ikke mindst i kunsten. Og ikke mindst
er mennesket forhold til miljøet, klimaet og omgivelserne i centrum, som
sjældent set før i kunsthistorien.

Og det nystartede udstillingssted midt i gågaden i Sæby vises der nu
lige nu en kunstner, finske Antti Laitinen, der kredser om forholdet mellem
menneske og natur, om landskab og menneskets spor i dette landskab. Antti
Laitinen er uddannet billedkunstner fra Det Finske Kunstakademi samt Turku
Kunstakademi. Og han arbejder med og mod naturen og dens kræfter, og dokumenterer
dette møde med video og fotograf.

Han udstiller internationalt, senest i Guang’an Field Art Biennale i
Kina, men bor og arbejder primært i Finland. Det er lidt af et scoop for stedet
at lokke en så anerkendt kunstner til byen. Hans måske mest kendte værk er en
lille kunstig øde ø med en lille palmetræ, som han har roet rundt med
forskellige steder i verden, som for eksempel på Themsen ved London Bridge.

Billedresultat for antti laitinen london

Udstillingen i butikslokalerne, der også rummer et antikvarboghandel,
viser fire værker at finnen. Et krydsfinerplade med et piletræ påhæftet og to
videoværker.

På gulvet er et stykke af et piletræ sømmet op på et en plade med
hundredevis af hæfteklammer, så det bliver et nydeligt træ, som vi kan blive
enige om et træ bør se ud, ideelt set, om end den ved denne behandling er ved
at visne væk og dø. Et dobbelt syn er til stede, både naturens egne former og
så de menneskeskabte. Og samtidigt stritter træet i mod alle hæfteklammerne. Og
man ser begge dele, som i et dobbeltsyn. Og det bliver en styrkeprøve, mellem
menneskeskabt natur og naturen i sig selv. Og går man rundt om træet, bliver
dens top til et rod netop og synet skifter igen. Og denne styrkeprøve går igen
i de to videoer, der vises. I værket Marionette vises et fuglekirsebærtræ uden
blade der i stedet har tråde knyttet til grenene. Trådene rækker ud over
billedets ramme og vi kan som beskuer ikke se hvad eller hvem der, som en
dukkefører står og får træet til at bevæge sig som om vinden hiver i dets
grene.

Menneskets magt i styrkeprøven er ikke synlig, men viser at alt vor
gøren og laden, har sine virkninger på naturen, som tråde, der trækker som var
naturen en marionetdukke, vi styrede. Eller styrkeprøven kan vendes og man ser
i et dobbeltsyn, at det måske er træet, og altså naturen, der trækker i os, så
vi ikke virkeligheden ikke styrer noget. Naturen ender med at vinde den
styrkeprøve, og menneskeheden taber. Det afhænger af øjnene der ser. Det samme
er på færde i galleriets lille biografrum, hvor det andet værk af Laitinen
vises. Her er vi ude i skoven og det er nat, med et skarpt projektørlys på et
stort træ, der er skåret op, og nu hænger i en snor, som vi ikke kan se, hvor
ender. Træet rives op, og det falder ned i en uendelig cirkelbevægelse.

Det
handler om vekselvirkningen mellem mennesket og naturen, som ses som en
styreprøve mellem modstand og kraft. Og det virker stærkt. Det er en
tankevækkende udstilling, af det nye sted i Sæby, som man bør unde sig selv at
kigge inden for hos og så glæde sig til hvad der kommer derefter.

Troels Laursen



Krøyers Mesterværker

Anmeldelser Posted on Mon, July 22, 2019 09:52:28

Bestillingsarbejder

Trykt i NORDJYSKE den 17. juli medfire ud af seks stjerner

Mesterværker
på bestilling

P.S.
Krøyer

Skagens
Museum

8.
september 2019

Bestillingsarbejde er ofte et
negativt udtryk, og sammenlignes med venstrehåndsarbejder (også selvom mange er
venstrehåndede og altid arbejder med den hånd!) og altså mindre vigtigt eller
fint end andet og mere fritstillet arbejde.

For en kunstner kan
bestillingsarbejde være æg til saltet og livsvigtigt, men også ofte en
udfordring. For Krøyer var der ganske gode og mange penge i det, men også en udfordring
som han, der var en af de absolut mest
eftertragtede portrætmalere blandt det bedre borgerskab og skildrede utallige
personligheder inden for Danmarks kultur- og erhvervselite.

Det kulminerede i perioden
1888-1904, hvor Krøyer producerede nogle af de mest monumentale og personrige
gruppeportrætter i danmarkshistorien. Det er dem vi nu har fuld adgang til.

Og selvom det er dejligt at se de
fem store værker, der betragtes, som mesterværker, og som ellers ikke er
offentligt tilgængelige, så er udstillingen også tør. Tør, forstået, at der
ligesom mangler en friskhed og måske også en større vedkommenhed ved alle disse
mennesker og hvad de skal fortælle os i dag. Det forekommer, at et vejrbidt
fiskeransigt fra dengang, rykker mere, set herfra, end sortklædte herrer med
sjove høje hatte fra datidens magtelite, og selvom man kan betragte værkerne
for Danmarks historie, så bliver aldrig hel interessant på den led. Men
malerteknisk og et godt kig over mesterens skuldrer bliver det til gengæld til.
Og det er her udstillingen har sin berettigelse
og bliver interessant. Krøyers
arbejdede med disse kæmpestore opstillinger kompositioner, der ofte blev udført
om vinteren i København, mens sommeren, i Skagen, var tiden for hans til
friluftsmalerier.

Krøyer kunne sit håndværk, og
hans leg med lyset og dens kilder i værkerne er uforlignelige. De fem værker,
plus en del skitser og fotos, som Krøyer benyttede sig af i arbejderne, er: ”Selskab
i Glyptoteket på Ny Carlsberg” fra 1888, ”Komiteen for den franske udstilling”
fra samme år, ”Industriens mænd” fra årene 1903 til 04 og ”Fra Københavns børs”
fra 1895 og ”Et møde i videnskabernes selskab” fra 1896-97.

Værkerne er sat op efter hinanden,
men adskilte, og med en fin trappe, over fro værkerne, til at side på, så man
kan overskue de mange kvadratmeter, som disse lærreder spænder over. Det er
fint lavet og giver mulighed for at sidde og mediterer over for værkerne.
Fordybe sig og finde og se det interessante.

Værkerne er lavet i omgange, da
ikke alle personerne var tilstede på engang, mens værkerne blev til, ja,
foredragsholderen i værket, fra ”Videnskabernes selskab”, var endog afgået ved
døden, inden værket var færdigt. Krøyer samplede dem så at sige, han lavede
skitser og satte så det hele op i kompositionen, ofte så de der betalte mest
for at være med, fik sig en god plads i forgrunden. Og status var der også i
det, ikke mindst når maleren var Krøyer. Og værkerne fik dengang, da også store
roser af kritikken.

Der er kun kvinder og børn med i
værket fra Brygger Jacobsens aftenselskab, og dermed flere farver, mens resten
er lutter sortklædte mænd, og derfor bliver det hele hurtigt meget sort og
paradeagtigt, og når man mister interessen i at finde kendte ansigter, så får
man til gengæld fokus på malerens store kunnen. Hans ansigter, som er sande
studier i fysiognomier og ikke sjælden grænsende til det satiriske, som når den
lille mand i front på børsbilledet, ikke engang med sin høje hat når de andre
til skuldrene. Få strøg og en karakter og et genkendeligt ansigt lyser frem, i
de forskellige lyssætninger af levende og kunstigt belysning, ofte i spil med dagens
lys udefra og skyggerne der til, er i sandhed mesterligt gjort.

Motivet opløser sig næsten og
bliver til et stort impressionist, ja næsten abstrakt værk, med kun form og
farver. Og det ellers stive i opstillingerne og kompositionen, som ellers ofte
er spændende spændt op i diagonaler, der skaber stor dybe og rum i værker,
bliver levende på en hel moderne måde. De bliver atter vedkommende som
kunstværker, med streg under kunst, og alt andet end venstrehåndsarbejder.

Og da værkerne ikke ellers er
tilgængelige, så bør man se dem nu de er, og så kan man jo bagefter gå ind ved
siden af og se alle de værker, som Krøyer ikke lavede som bestillingsarbejder.

Troels
Laursen