Bestillingsarbejder

Trykt i NORDJYSKE den 17. juli medfire ud af seks stjerner

Mesterværker
på bestilling

P.S.
Krøyer

Skagens
Museum

8.
september 2019

Bestillingsarbejde er ofte et
negativt udtryk, og sammenlignes med venstrehåndsarbejder (også selvom mange er
venstrehåndede og altid arbejder med den hånd!) og altså mindre vigtigt eller
fint end andet og mere fritstillet arbejde.

For en kunstner kan
bestillingsarbejde være æg til saltet og livsvigtigt, men også ofte en
udfordring. For Krøyer var der ganske gode og mange penge i det, men også en udfordring
som han, der var en af de absolut mest
eftertragtede portrætmalere blandt det bedre borgerskab og skildrede utallige
personligheder inden for Danmarks kultur- og erhvervselite.

Det kulminerede i perioden
1888-1904, hvor Krøyer producerede nogle af de mest monumentale og personrige
gruppeportrætter i danmarkshistorien. Det er dem vi nu har fuld adgang til.

Og selvom det er dejligt at se de
fem store værker, der betragtes, som mesterværker, og som ellers ikke er
offentligt tilgængelige, så er udstillingen også tør. Tør, forstået, at der
ligesom mangler en friskhed og måske også en større vedkommenhed ved alle disse
mennesker og hvad de skal fortælle os i dag. Det forekommer, at et vejrbidt
fiskeransigt fra dengang, rykker mere, set herfra, end sortklædte herrer med
sjove høje hatte fra datidens magtelite, og selvom man kan betragte værkerne
for Danmarks historie, så bliver aldrig hel interessant på den led. Men
malerteknisk og et godt kig over mesterens skuldrer bliver det til gengæld til.
Og det er her udstillingen har sin berettigelse
og bliver interessant. Krøyers
arbejdede med disse kæmpestore opstillinger kompositioner, der ofte blev udført
om vinteren i København, mens sommeren, i Skagen, var tiden for hans til
friluftsmalerier.

Krøyer kunne sit håndværk, og
hans leg med lyset og dens kilder i værkerne er uforlignelige. De fem værker,
plus en del skitser og fotos, som Krøyer benyttede sig af i arbejderne, er: ”Selskab
i Glyptoteket på Ny Carlsberg” fra 1888, ”Komiteen for den franske udstilling”
fra samme år, ”Industriens mænd” fra årene 1903 til 04 og ”Fra Københavns børs”
fra 1895 og ”Et møde i videnskabernes selskab” fra 1896-97.

Værkerne er sat op efter hinanden,
men adskilte, og med en fin trappe, over fro værkerne, til at side på, så man
kan overskue de mange kvadratmeter, som disse lærreder spænder over. Det er
fint lavet og giver mulighed for at sidde og mediterer over for værkerne.
Fordybe sig og finde og se det interessante.

Værkerne er lavet i omgange, da
ikke alle personerne var tilstede på engang, mens værkerne blev til, ja,
foredragsholderen i værket, fra ”Videnskabernes selskab”, var endog afgået ved
døden, inden værket var færdigt. Krøyer samplede dem så at sige, han lavede
skitser og satte så det hele op i kompositionen, ofte så de der betalte mest
for at være med, fik sig en god plads i forgrunden. Og status var der også i
det, ikke mindst når maleren var Krøyer. Og værkerne fik dengang, da også store
roser af kritikken.

Der er kun kvinder og børn med i
værket fra Brygger Jacobsens aftenselskab, og dermed flere farver, mens resten
er lutter sortklædte mænd, og derfor bliver det hele hurtigt meget sort og
paradeagtigt, og når man mister interessen i at finde kendte ansigter, så får
man til gengæld fokus på malerens store kunnen. Hans ansigter, som er sande
studier i fysiognomier og ikke sjælden grænsende til det satiriske, som når den
lille mand i front på børsbilledet, ikke engang med sin høje hat når de andre
til skuldrene. Få strøg og en karakter og et genkendeligt ansigt lyser frem, i
de forskellige lyssætninger af levende og kunstigt belysning, ofte i spil med dagens
lys udefra og skyggerne der til, er i sandhed mesterligt gjort.

Motivet opløser sig næsten og
bliver til et stort impressionist, ja næsten abstrakt værk, med kun form og
farver. Og det ellers stive i opstillingerne og kompositionen, som ellers ofte
er spændende spændt op i diagonaler, der skaber stor dybe og rum i værker,
bliver levende på en hel moderne måde. De bliver atter vedkommende som
kunstværker, med streg under kunst, og alt andet end venstrehåndsarbejder.

Og da værkerne ikke ellers er
tilgængelige, så bør man se dem nu de er, og så kan man jo bagefter gå ind ved
siden af og se alle de værker, som Krøyer ikke lavede som bestillingsarbejder.

Troels
Laursen