Styrkeprøve

Trykt i NORDJYSKE den 21. juli med fire stjerner ud af seks

Marionette
/ 2D Trees / Rise and Fall

Antti Laitinen

Efter et nyt Minut

Vestergade 30, Sæby

www.efteretnytminut.dk

Indtil den 31. juli

Naturen er et varm varmt emne lige nu, ikke mindst i kunsten. Og ikke mindst
er mennesket forhold til miljøet, klimaet og omgivelserne i centrum, som
sjældent set før i kunsthistorien.

Og det nystartede udstillingssted midt i gågaden i Sæby vises der nu
lige nu en kunstner, finske Antti Laitinen, der kredser om forholdet mellem
menneske og natur, om landskab og menneskets spor i dette landskab. Antti
Laitinen er uddannet billedkunstner fra Det Finske Kunstakademi samt Turku
Kunstakademi. Og han arbejder med og mod naturen og dens kræfter, og dokumenterer
dette møde med video og fotograf.

Han udstiller internationalt, senest i Guang’an Field Art Biennale i
Kina, men bor og arbejder primært i Finland. Det er lidt af et scoop for stedet
at lokke en så anerkendt kunstner til byen. Hans måske mest kendte værk er en
lille kunstig øde ø med en lille palmetræ, som han har roet rundt med
forskellige steder i verden, som for eksempel på Themsen ved London Bridge.

Billedresultat for antti laitinen london

Udstillingen i butikslokalerne, der også rummer et antikvarboghandel,
viser fire værker at finnen. Et krydsfinerplade med et piletræ påhæftet og to
videoværker.

På gulvet er et stykke af et piletræ sømmet op på et en plade med
hundredevis af hæfteklammer, så det bliver et nydeligt træ, som vi kan blive
enige om et træ bør se ud, ideelt set, om end den ved denne behandling er ved
at visne væk og dø. Et dobbelt syn er til stede, både naturens egne former og
så de menneskeskabte. Og samtidigt stritter træet i mod alle hæfteklammerne. Og
man ser begge dele, som i et dobbeltsyn. Og det bliver en styrkeprøve, mellem
menneskeskabt natur og naturen i sig selv. Og går man rundt om træet, bliver
dens top til et rod netop og synet skifter igen. Og denne styrkeprøve går igen
i de to videoer, der vises. I værket Marionette vises et fuglekirsebærtræ uden
blade der i stedet har tråde knyttet til grenene. Trådene rækker ud over
billedets ramme og vi kan som beskuer ikke se hvad eller hvem der, som en
dukkefører står og får træet til at bevæge sig som om vinden hiver i dets
grene.

Menneskets magt i styrkeprøven er ikke synlig, men viser at alt vor
gøren og laden, har sine virkninger på naturen, som tråde, der trækker som var
naturen en marionetdukke, vi styrede. Eller styrkeprøven kan vendes og man ser
i et dobbeltsyn, at det måske er træet, og altså naturen, der trækker i os, så
vi ikke virkeligheden ikke styrer noget. Naturen ender med at vinde den
styrkeprøve, og menneskeheden taber. Det afhænger af øjnene der ser. Det samme
er på færde i galleriets lille biografrum, hvor det andet værk af Laitinen
vises. Her er vi ude i skoven og det er nat, med et skarpt projektørlys på et
stort træ, der er skåret op, og nu hænger i en snor, som vi ikke kan se, hvor
ender. Træet rives op, og det falder ned i en uendelig cirkelbevægelse.

Det
handler om vekselvirkningen mellem mennesket og naturen, som ses som en
styreprøve mellem modstand og kraft. Og det virker stærkt. Det er en
tankevækkende udstilling, af det nye sted i Sæby, som man bør unde sig selv at
kigge inden for hos og så glæde sig til hvad der kommer derefter.

Troels Laursen