Skagens arkitekter

¤¤¤¤–
(fire stjerner ud af seks)

Plesner
og Bindesbøll – 2 arkitekter i Skagen

Skagen
Odde Naturcenter

Indtil
den 18.oktober

Selvom der står to navne i titlen
på denne udstilling, så er fokus næsten fuldstændigt udelukkende på Plesner.
Bindesbøll er mest med som det tynde øl i denne sammenhæng. Til gengæld får vi
noget at vide og se om denne arkitekt Ulrik Adolph Plesner, der var født i en
vestjysk præstegård i 1861 og han er således en del af den generation af
arkitekter, der kom fra kirkelige miljøer, som Københavns Rådhusarkitekt Martin
Nyrop, hvor den enkle byggeskik var fremherskende, med tætte, sluttede
bygningskroppe i røde kulbrændte mursten, hvidtede gesimser og bånd, blev en
stærk inspirationskilde for den unge arkitekt. Plesner dør i 1933 i Skagen.

Og
det er da også ham, der sætter sit mest markante præg på byen, og som de fleste
nok forbinder med byens æstetik og stemning. Og det begyndte egentlig bare med
et besøg og et tilsyn, for i 1891 skulle man igen bygge et fyr i Skagen, nemlig
Højen fyr. For at føre tilsyn med byggeriet sendte Farvandsvæsenet en 30 årig,
knapt nok færdiguddannede arkitekt Plesner. Han boede på Brøndums Hotel, og så
var der kontakt til kunstnerkolonien via værten. Og det gav den unge arkitekt
opgaver. Og det tog om sig, selvom han også senere satte sit præg andre steder,
som på både København og Esbjerg. Byfogedgården ombyggede han, så Krøyer og
Marie kunne bo og arbejde der. Han bistod Krøyer med at få styr på perspektivet
i det store Børsbillede i 1895, det gigantiske maleri, som man helt
sensationelt vil kunne se på lige nu på Skagens Museum, og så tegnede han også
Krøyers luksuøse palæ i København.


Thorvald Bindesbøll var femten
år ældre end Plesner, og Plesner benyttede ved flere lejligheder Bindesbøll,
når der skulle laves facadeornamentik eller indendørs dekorationer. Og da
Skagen havn blev projekteret, indgik der også planer om opførelse af en
havnemesterbolig og et antal fiskepakhuse. Plesner bearbejdede selv skitserne
til havnemesterboligen og skabte her et af sine mesterværker. De ikoniske Fiskepakhusene
overgik til Bindesbøll, der også gav vennen interessen for jugendstilen.

Og de to samarbejdede om
ombygningen af Skagen kirke i 1909-1910, hvor Bindesbøll især satte sit præg på
interiøret. ”Bølle”, som han blev kaldt af vennerne, døde dog inden arbejdet
var helt afsluttet.

Skagensbanen blev hans
gennemgående arbejdsgiver, for hvem han tegnede stationsbygninger, remiser,
pakhuse og værksteder. Tre markante trefløjede bygningsanlæg blev det også til.
Klitgaarden som sommerbolig for Chr. X og Alexandrine, Skagen sygehus og
Brøndums anneks Admiralgården.

Plesner kunne umuligt selv klare
alle opgaverne. Han havde stærkt betroede medarbejdere som f.eks. Kristian
Jensen. Den nye generation af arkitekter med rod i Skagen, repræsenteret af
Christen Justesen senior og Julius Berg, arbejdede på Plesners tegnestue, inden
de selv fik luft under vingerne, og byens håndværksmestre var raske til at lure
nogle af Plesners fiduser. Direkte eller ad omveje har Plesner derfor haft en
uvurderlig indflydelse på, hvordan Skagen kom til at se ud, og hvordan den
stadig fremtræder. Ulrik Plesner var ugift og ligger begravet på kirkegården i
Skagen.

Udstillingen er skabt i et
samarbejde mellem Lokalhistorisk Arkiv Skagen,
Kystmuseet og så udstillingsstedet Skagen Odde Naturcenter hvor det hele kan se
indtil efterårsferien. Hans Nielsen har samlet dokumentarisk fotomateriale af
Plesner og Bindesbølls lokale bygningsværker og de samme bygninger er blevet
fotograferet i år, så der nu foreligger et mindre fotografisk arkiv af den
arkitektoniske udvikling i Skagen før og ikke mindst hvorledes bygninger nu
tager sig ud. Som introduktion til udstillingen har Emil Bandholm Hansen filmet
Skagen fra oven, og bygningerne med sin drone. Udstillingen er meget teksttung
med plancher og lille skrift og ofte med sjove anekdoter, men man kunne godt ønske
sig flere modeller og skitser fra arkitektens hånd, men næste år udkommer der
et to-bind bogværk, af arkitekt Viktoria Holst Eriksen, om Plesner og den er
nok værd at vente på. Imens kan udstillingen anbefales.

Troels
Laursen