Levende
Læsø-fortællinger

Trykt i NORDJYSKE den 29. august med fem ud af seks stjerner

Læsø
Museum og de frivillige

192
sider.

Tekst: Asger Schnack. Foto: Lars Gundersen

192
sider, pris 295 kr

Forlag
Læsø Museum

Levende
Læsø-fortællinger

¤¤¤¤¤-
(fem ud af seks stjerner)

Læsø
Museum og de frivillige

192
sider.

Tekst: Asger Schnack. Foto: Lars Gundersen

192
sider, pris 295 kr

Forlag
Læsø Museum

Læsø museum er i virkeligheden
hele fire lokaliteter fordelt rundt på øen: Museumsgården, der ligger lidt uden
for Byrum, Hedvigs Hus ved Østerby, Museumshuset i Byrum, og kutteren FN162
Ellen. Fire steder, hvor der vises og fortælles om øens historie og
menneskernes liv gennem tiderne.

Og den slags driver ikke sig
selv. Det ved man, som øboer. Skal der ske noget, må man selv gøre det. Og
denne bog er tilegnet de frivillige omkring museet på Læsø, og som får det til
at findes. For sandheden er på Læsø, og så mange andre steder, at uden
frivillige, så var der heller ikke noget museumsliv på øen. Og hvem er så de
frivillige, der sættes i front? Ja, det er folk, der gode til at fortælle og
formidle så det smitter og øen ikke bare bliver for dens egne beboer, men så
der lukkes op for turister og eventuelle nye tilflyttere. De er fælles om at
være stolte af deres sted. Og de gør til forfatteren og forelæggeren Asger
Schnack, der ligetil formilder deres livsfortællinger om øen. Det er
museumslederen Simon Kyhn-Madsen, der også er gift med præsten på øen, der
fortæller om museums grundfasthed på øen.

Formidlingen og den gode
fortælling er i fokus, fra Lili Jepsen, der er museets blæksprutte, til
medarbejderen Niels Erik Nielsen, der drømmer om bronzekanoner, og Solveig
Hansen, med læsø-dna i blodet gennem fire-fem generation, der har viden om
stedet og stederne og dens beboere, og ellers kan finde det hun ikke selv ved i
arkivet. Den frivillige Kirsten Larsen, der arbejder med Læsødragten, men også
poserne til det berømte Læsøsalt, og salteventyrets igangsætter Poul Christensen
er endnu et eksempel på, hvad formidling af viden kan udrette og endda blive
til arbejdspladser. Sømanden Erik Møller Sørensen og kutteren Ellen får sine
linjer. Og tangtagene får deres via Henning Johansen, mens Birgit Stoklund
styrer udgivelserne. Karin Engel Jønsson står bag udgivelserne: ”Som jeg husker
det”, så det der huskes ikke glemmes inden det er for sent. Og sådan er Lilli
Pedersens fortælling med om morens Hedvigs hus, der nu, med sit fine tangtag,
er en del af museet. Museumsforeningens formand, Jette Munk, er læsøfødt, og
arbejder med slægtsforskning og ikke mindst at museets steder er levende. Og
bogen er er med til at det sker. Det er levende Læsøfortællinger, om det der
var, men som er med til at der også bliver noget fremover.

Kunsten på øen berettes, der om
via Asger Jorns og Per Kirkebys huse, og Kirkebys ”Vinduestårnet” (fra 2018),
der fortæller om udsynet på øen, hvis beboer sejlede ud og kom hjem med nyt.
Men også de mere klassiske malere, som Rørbye, Skovgaard og Krøyer har
relationer dertil. Og ikke mindst Michael Anchers og Laurits Tuxens kendte
portrætter af læsøpiger. Og kunsten vil sikkert i de kommende år få endnu mere
fokus. Der er nok at bygge videre på, også med det nye Læsø Kunsthal.

Det handler om formidling og den
gode fortælling, der skaber liv og fremtid.

Bogen er hyldest bog til
ildsjælene på øen og til øens historie, og dertil kommer at bogen er en suveræn
souvenir, ikke mindst på grund af de fantastiske fotos af Lars Gundersen og det
lækre layout. Lige til at tage med sig hjem, så turen derovre kan overvinter længe
derhjemme. En sjælden smuk udgivelse.

Troels Laursen

Kultur@Nordjyske.dk

Læsø museum er i virkeligheden
hele fire lokaliteter fordelt rundt på øen: Museumsgården, der ligger lidt uden
for Byrum, Hedvigs Hus ved Østerby, Museumshuset i Byrum, og kutteren FN162
Ellen. Fire steder, hvor der vises og fortælles om øens historie og
menneskernes liv gennem tiderne.

Og den slags driver ikke sig
selv. Det ved man, som øboer. Skal der ske noget, må man selv gøre det. Og
denne bog er tilegnet de frivillige omkring museet på Læsø, og som får det til
at findes. For sandheden er på Læsø, og så mange andre steder, at uden
frivillige, så var der heller ikke noget museumsliv på øen. Og hvem er så de
frivillige, der sættes i front? Ja, det er folk, der gode til at fortælle og
formidle så det smitter og øen ikke bare bliver for dens egne beboer, men så
der lukkes op for turister og eventuelle nye tilflyttere. De er fælles om at
være stolte af deres sted. Og de gør til forfatteren og forelæggeren Asger
Schnack, der ligetil formilder deres livsfortællinger om øen. Det er
museumslederen Simon Kyhn-Madsen, der også er gift med præsten på øen, der
fortæller om museums grundfasthed på øen.

Formidlingen og den gode
fortælling er i fokus, fra Lili Jepsen, der er museets blæksprutte, til
medarbejderen Niels Erik Nielsen, der drømmer om bronzekanoner, og Solveig
Hansen, med læsø-dna i blodet gennem fire-fem generation, der har viden om
stedet og stederne og dens beboere, og ellers kan finde det hun ikke selv ved i
arkivet. Den frivillige Kirsten Larsen, der arbejder med Læsødragten, men også
poserne til det berømte Læsøsalt, og salteventyrets igangsætter Poul Christensen
er endnu et eksempel på, hvad formidling af viden kan udrette og endda blive
til arbejdspladser. Sømanden Erik Møller Sørensen og kutteren Ellen får sine
linjer. Og tangtagene får deres via Henning Johansen, mens Birgit Stoklund
styrer udgivelserne. Karin Engel Jønsson står bag udgivelserne: ”Som jeg husker
det”, så det der huskes ikke glemmes inden det er for sent. Og sådan er Lilli
Pedersens fortælling med om morens Hedvigs hus, der nu, med sit fine tangtag,
er en del af museet. Museumsforeningens formand, Jette Munk, er læsøfødt, og
arbejder med slægtsforskning og ikke mindst at museets steder er levende. Og
bogen er er med til at det sker. Det er levende Læsøfortællinger, om det der
var, men som er med til at der også bliver noget fremover.

Kunsten på øen berettes, der om
via Asger Jorns og Per Kirkebys huse, og Kirkebys ”Vinduestårnet” (fra 2018),
der fortæller om udsynet på øen, hvis beboer sejlede ud og kom hjem med nyt.
Men også de mere klassiske malere, som Rørbye, Skovgaard og Krøyer har
relationer dertil. Og ikke mindst Michael Anchers og Laurits Tuxens kendte
portrætter af læsøpiger. Og kunsten vil sikkert i de kommende år få endnu mere
fokus. Der er nok at bygge videre på, også med det nye Læsø Kunsthal.

Det handler om formidling og den
gode fortælling, der skaber liv og fremtid.

Bogen er hyldest bog til
ildsjælene på øen og til øens historie, og dertil kommer at bogen er en suveræn
souvenir, ikke mindst på grund af de fantastiske fotos af Lars Gundersen og det
lækre layout. Lige til at tage med sig hjem, så turen derovre kan overvinter længe
derhjemme. En sjælden smuk udgivelse.

Troels Laursen

Kultur@Nordjyske.dk