Jorn og Gotland
Trykt i NORDJYSKE den 22. september med 4 stjerner ud af seks
Asger Jorn og Gérard Franceschi på Gotland
Af Lars Morell
Forlag: Asger J’s venner
www.asger-js-venner.dk
62 sider, ill.
Pris 200,-kr

Bogen, springer lige på og hårdt, uden nogen indledende falbelader og straks er vi med på Jorns rejser på Gotland, eller rettere med ind i det store projekt han og den franske fotograf Gérard Franceschi, der skulle blive til bøgerne om den nordiske folkekultur: 10.000 års nordisk folkekunst. Og selv om øen, indgik i en lang og stor plan og at få dokumenteret og vist den nordiske folkekunst, så fik stedet også så stor betydning for Jorn, at han i 1971 ønskede at hans aske skulle sættes ned på Grötlingbo Kirkegård, hvad det er i dag og senere er der kommet en skulptur af Jorn selv på gravstedet, sat i værk af sønnen Ib Jorn.

I 1961 oprettede Jorn ”Skandinavisk Institut for Sammenlignende Vandalisme”, som blev kulminationen på hans interesse for folkekulturen og arkæologien. Instituttet i Silkeborg skulle bestå af en fotosamling og et bibliotek og være et verdens- og videnscenter for uafhængig nordisk billedforskning. Instituttets største enkeltopgave skulle være denne udgivelse af en bogserie på 32 bind om nordisk folkekunst og dermed være et alternativ til den eksisterende kunsthistorie. Jorn ansatte Franceschi til projektet, og de rejste rundt i Skandinavien for at fotografere kunst fra forhistorisk tid og frem. De nåede at tage over 25.000 fotografier, som i dag befinder sig i Museum Jorns arkiver. Et store projekt, som aldrig blev færdig realiseret. 7 bind ud af de 32 planlagte blev udgivet. Bogen er et led i udgivelser om Asger Jorn og de steder han har været og ikke mindst arbejdet, fra Læsø til Italien og Frankrig og nu altså Gotland. Og også denne gang er Morell den kyndige guide, med overblik, der viser rundt og folder ud, med både indsigt og udblik. Bogen har et af optryk af sider fra Franceschis dagbog, som gør det muligt at følge i fodsporene på maleren og fotografen. Bogens tegner et helt nyt billede af samarbejdet mellem de to, der begge var kunstnere på deres felt og deres rejse i 1964. Der er omkring 90 kirker på Gotland, men de to vidste på forhånd, hvad de ledte efter, og gik målrettet efter bestemte kirker på den sydlige del af øen. Mange af dem har romanske stenrelieffer, som forestiller jagtscener, og Jorn mente, at reliefferne knytter sig til sagnet om kong Didrik og den tilhørende billedtradition, som Jorn senere skrev bogen ” Folkekunstens Didrik” om. Bagrunden for det store bogværk, der skulle udgives efter Jorns ide, handlede om at Jorn mente, at det er et særtræk ved nordisk kultur, at den aldrig har været dirigeret af en centralmagt, men altid har været en folkekultur, og meget på linje med kulturideen om folkekunst og kirkebyggerier, som forfatteren Martin A. Hansen og billedkunstneren Sven Havsteen-Mikkelsen, ville vise i deres kirkerejser og med bogen ”Orm og Tyr” ti år tidligere. Desuden var Jorn optaget af, at den nordiske kultur ikke har efterladt sig store monumenter, men snarere har stået lidt gemt af vejen ude til siden. Han følte sig tiltrukket af dette, fordi det var på præcis samme måde, han selv arbejdede. Og til dette kæmpearbejde skulle fotografen Franceschi dokumenterer det hele miniøst, Gérard Franceschi (1915 – 2001). Han var cheffotograf på Louvre, da Jorn fik øje på hans billeder til en udstilling i Paris, som viste billeder af kunst og skulpturer fra en gammel kirke. Franceschi blev så betaget af Jorns planer, at han opsagde sit arbejde på Louvre og rejste til Danmark med Jorn, Jorn var overbevist om, at den franske fotograf med datidens teknologi kunne dokumentere ældgammel kunst, før den forsvandt og blev glemt. Franceschi opholdt sig i flere måneder på Færøerne i 1969, hvor han tog billeder til bogen ”Færøerne, de magiske øer”. Og om denne mand, erfarer man, ved dagbøgerne, at han var en meget pertentlig og systematisk person, og at det har været et umage par de to, fotografen og kunstneren. Bogen kommer ned i detaljen og indeholder fotos af værker, som Jorn lavede undervejs og åbner op for en ny vinkel på Jorn og hans virke, som Lars Morell virkelig har gjort til sit adelsmærke.
Og vi venter så bare i spændingen på de næste.
Troels Laursen