Langt ude og langt inde
Trykt i NORDJYSKE den 29.september med fire ud af seks stjerner
So far Away – Jacob Rantzau
Vendsyssel Kunstmuseum, Hjørring

Billedkunstneren Jacob Rantzau (f. 1973 i Aalborg) er kendt af det nordjyske kunstpublikum, lige fra hans optræden i Ålborg gallerierne Provence og Wolfsen, og de senere år på Skagens Museum og Vendsysselkunstmuseum. Og selvom hans univers har bevæget sig fra Rembrandt og en Clair-obscur- teknik, hvor kampen mellem lys og skygge altid er tilstede i belyste og skyggefulde partier til et mere Skagensagtigt lettere belysning og reminiscenser af Poul Anker Bech’s himmelhvælv, så er han umiskendeligt sin egen og han kan det han gør.
”So far Away”, som er udstillingens dobbelttydige titel er Rantzaus første større soloudstilling i 5 år. Og den er tænkt ind i rummene og til museet i Hjørring. Baggrunden er af Rantzau så at sige fik nok af sig selv og måtte i gang med at male på ny. Og hans arbejdsproces belyses i et særskilt skitserum på 1. sal med hundredvis af arbejdsskitser og forarbejder samt tilblivelsen af værket ”So far away” i filmen af samme navn, produceret af instruktør Martin Strunge og med lydunivers af Simon Kringel fra Unmute. Skitserummet er et sandt raritetskabinet for tegnenoter og farveprøver, og skitser af det der vises nedenunder og ting, der ikke er direkte med. Rummet og den timelange film, kan med fordel besigtiges efter man selv har set hovedudstillingen. Rantzau er meget direkte sin teknik og ikke mindst i sine udtryk. Og titlerne skære det sidste ud af værkerne, så man ikke er i tvivl om hvad han vil. Det er både en styrke, men det er også en stor svaghed, for det lukker værkerne ned for beskueren, inden beskueren selv kommer til. De bliver en anelse fjerne og uvedkommende af dette direkte udtryk, som om at kunstneren har så meget på hjertet, at han frygter vi ikke fanger budskabet. Og hvad er det så han vil fortælle, ja om menneskelivet og ikke mindst vores aftryk på hinanden vi vore relationen og i naturen og i os selv. Og hvad mere eller der ellers, der er værd, at beskæftige sig med? Han går i kødet på os. Direkte og med blikke, der ser lige på os og ofte igennem os. Dramatisk og en smule følelsesfuld, der både skaber en afstand og et intens nærvær. Og et gennemgående tema i udstillingen er tidens krav og søgen efter informationer, som er mere underholdning, end kommunikation og aldrig relations bundne. Og ikke mindst fænomenet FOMO, som kan oversættes til: ”angsten for at gå glip af noget” og som bevirker vi altid er på – eller online, som det hedder. Der er ingen pauser, eller helle. For nogle år siden flyttede Rantzau med familien på landet ved Horsens og gradvist har landskabet gradvist fået mere fylde i hans værkers motiver og dermed også samspillet mellem menneske og natur. I takt med motivets udfoldelse indføjer sig også referencer til klimadebatten og de globale udfordringer verden står overfor. Det inderste rum i udstillingen, er at betragte som en installation med kæmpe værker på væggene og en udbrændt jolle, der er standet, i midten, omgivet at få forpjusket strå og måger med fodlænker. Væggen bærer et stort værk, hvor en mand, med synet fæstnet mod agter, mens bagbord brænder, er et portræt af det moderne menneske, der både brænder sine broer bagud og som ikke ænser egen baggrund og tilhørsforhold, men bare vil frem ad, selvom det hele brænder omkring ham. Det er voldsomt og en anelse overtydet og bliver derfor ikke hel så farligt, som budskabet egentlig er. Modsat er endnu et kæmpeværk, hvor en mand desperat forsøge at holde en flok fugle i liner, enten for at styre dem, som et billede på menneskeheden, der vil herske over naturen og udnytte den til egen fremdrift. De to store værker, viser en kunstner, der behersker sin pensler og kender sine virkemidler.
Udstillingen indledes med portrætserien på 26 værker, der bærer titlen ”Verdens lykkeligste land”, og henviser til at Danmark flere gange netop, har modtaget denne titel. Her konfronteres beskueren med bredt smilende mennesker, der vil en det godt. De er i deres enerverende tilstedeværelse og samtidig synes fraværende, for portrætterne, er sine steder meget detaljerede og præcise, så selvom man ikke kender dem, der portrætteres, så er de dog genkendelige, men for det meste, så sker der noget med deres ene øje og med lyset. Øjnene er nærmest kræset ud eller overmalet med tyk oliemaling, så de på nærmeste går i opløsning i den ene side af ansigtet og bliver abstrakte malerstrøg. Mørket bag lyset, det ulykkelige bag lykken bobler frem.
Et stort selvportræt ”Kill your darlings” (fra 2017-18), byder velkommen og straks er tonen sat. I fingrene holder kunstneren, der står i vand til knæene, to hoveder, portrætter af sig selv. Og fortæller, at han nu går i gang med at skære det væk, der står i vejen for kunsten, inklusiv ham selv. Det er et prisværdigt ærinde. Nemlig, at vise os dilemmaet mellem at give slip og holde fast i alting, på én og samme tid. Og det er dette dilemma kunstneren selv kæmper med, set herfra, i al hans kunnen, at give slip på selv samme kunnen og så give slip på fortællingen, så den flyver friere og højere. Og med denne udstilling, der både er langt ude og langt inde, er han allerede langt på den rejse, hvor vi kan forvente mere.
Udstillingen er et af de bedste bud på, det du skal se, lige nu, her i det nørrejyske. Rantzau kan male, men vurder selvom om han rammer hel i plet med sit ærinde om at give slip og holde fast. Og så er diskussionen i gang og det vil sikkert fryde manden, der har en pointe, bag det hele.
Troels Laursen

Faktaboks:
Igennem de senere år har Jacob Rantzau opholdt sig på en række museer, heriblandt Skagens Kunstmuseer og Brandts, Odense, hvor han på stedet har studeret værker af malere som P.S. Krøyer (1851-1909) og H.A. Brendekilde (1857-1942), og under et ophold i Vendsyssel Kunstmuseums kunstnerbolig og -atelier i 2017, Poul Anker Bech (1942-2009).
For Rantzau har studieopholdene været en pause – et mellemrum, hvor han har fordybet sig i processen – både i de studerede kunstneres og sin egen. Det er kendetegnende for Rantzaus arbejde, at han kontinuerligt udfordrer både sig selv, sit maleri og beskueren – og med udstillingen So far Away føjes der endnu et lag til Rantzaus kunst.
I forbindelse med udstillingen udgiver Vendsyssel Kunstmuseum et rigt illustreret katalog, indeholdende ateliersamtaler med Jacob Rantzau ved museumsdirektør Sine Kildeberg samt klimadebattør og forfatter Asger Naruds artikel ”Jo, lille Danmarks indsats nytter noget. Faktisk kan den gøre en verden til forskel”, som i ord kredser omkring de samme tanker og temaer som Jacob Rantzau udtrykker på lærredet.