Blog Image

Troels Laursen

Om bloggen

Et billede siger mere end tusind ord.
Siger man.
Et kunstværk er til i rummet, og en tekst er til i tiden.
Et kunstværk står i et rum, mens en tekst fortæller i tid. Men kan man forene rum og tid?
Poesi er et talende billede, mens kunstværket er stum poesi.
Kan man krydse tavshed og tale?
Måske.
Poesien. Teksten.
Det er i hvert fald mit ærinde - med andre ord kunst i ord og kritík.

Bog om Jens Chr. Jensen

Bogudgivelser & Katalogtekster Posted on Sat, February 23, 2019 09:55:27

“Fra en ny kant” er
titlen på en ny bog, som kunstneren Jens Chr. Jensen, der i år flyder 70 år, har
arbejdet på sammen med sognepræst og kunstanmelder, Troels Laursen, der gennem
flere år skrevet om kunst i NORDJYSKE MEDIER og i magasiner, som MAGASINET
KUNST og KUNSTMAGASINET JANUS.

Han gennemgår Jens Chr. Jensens
værker gennem tiden og peger på centrale temaer i kunstnerens billedunivers.

Jens
Chr. Jensen, er opvokset på landet, og det har lagt grundlaget for hans
interesse for naturen og senere har haft afgørende indflydelse på hans
kunstneriske virke. Han begyndte med maleriet, senere blev det til assemblager,
som igen blev til skulpturer, som blev større og større, og senest kom så land
arten til.

Det er ofte en stor mængde af det
samme materiale, som samles til en helhed, hvorefter materialerne bliver delvis
ukendelige ved første øjekast. Bor og arbejder i Ikast. Han har udsmykket
pladser og kirker og deltaget i udstillinger over hele landet og udlandet.

Bogen blev præsenteret ved en mindre
sammenkomst onsdag d. 20. februar i Kunstpakhuset,
Ikast.

Udover Troels Laursens tekst om
kunstnerens billedunivers, indeholder bogen et kapitel af tidl. redaktør Steen
Hebsgaard, om Kunstpakhuset i Ikast, som kunstneren har været involveret i og
som gennem tretten år er forvandlet fra et pakhus på stationen i Ikast, til et
levende kunstbygning med udstillinger af anerkendte kunstnere.

Fra en anden kant – Jens Chr.
Jensen

af Troels Laursen

117 sider, med mange
illustrationer

Dansk/engelsk tekst

Pris: 180,- kr

Bogen vil kunne ses og købes i en
række galleri fordelt over landet: Galleri Progres v. Horsens, Galleri Pi,
København, Galleri Salshus, Nors, Kunstpakhuset Ikast, og kunstmuseer som, Janus
Vestjyllands Kunstmuseum, Tistrup og Kunstetagerne, Hobro.



Flower Children – Ole Tersløse

Bogudgivelser & Katalogtekster Posted on Fri, June 05, 2015 07:31:27

På det store italienske site for kunst www.wheresart.net – kan du nu læse min tekst om Ole Tersløse Jensens nyeste værker – Flower children –

http://www.wheresart.net/index.php/the-pool/397-denmark-troels-laursen-presents-ole-terslose

Sitet er en international side, hvor kuratorere tjekker nye talenter og selv skriver om nye….

Oles værker kan i øvrigt ses fra den 6. juni i Kunstbygningen i Vrå, på udstillingen “Realisme – NU”.

God fornøjelse.



in the air

Bogudgivelser & Katalogtekster Posted on Sat, May 24, 2014 15:01:34

IN THE AIR

Essay for Sol Kjøk & Peter Max-Jakobsen
in Galleri Oxholm, Copenhagen, may and june 2014

The same things can arise simultaneously in several
different places independently of one another. There is no original one and the rest
copycats. That certain phenomena occur
in many places at once, separately, can be ascribed to the zeitgeist: these
ideas are in the air − this is how it is right now. Simultaneous discovery.
That’s what’s at work in this show, and hence its title: IN THE AIR.

These ideas are swirling about in the air to be
captured by whoever can tune into their frequency.

The two exhibiting artists, Sol Kjøk and Peter
Max-Jakobsen, both had the experience of encountering something of their own in
the other person’s work.

They share the central element of the human figure.

Each in their own way, both artists use the movements
and positions of the outer body to convey human beings’ inner states. Movements
become intimations, indefinable and incomplete, and so their figures seem to be
in perpetual motion.

Floating in empty space, gingerly and without earth
connection, these airborne bodies are detached from all spaces other than those
forming around them.

The human figure is a subject that is
always ready at hand for the artist. The self-portrait has a central place in
art history. In the human face/portrait, the artist can express the universal
through the individual.

Kjøk and Max-Jakobsen, however, do not focus only on
the face, but on the whole body, either depicted its entirety or as a flurry of
limbs.

While Kjøk’s images typically show
“recognizable” bodies that are interlaced as complete human forms,
each with expressive faces, Max-Jakobsen tends to render his figures in a
sketch-like, jerky manner that allows the viewer to observe the movements as
they unfold.

Generally, both artists’ figures are nude. Thus
removed from time and place, they become pure descriptions of the body and the
human being.

Simultaneously contemporary and eternal, these bodies
open up a space for transcendence and expansion of the mind where the human
condition is altered.

Free of time and space, they speak directly of
existence and the fundamental human lot.

With the language of the body, inner landscapes emerge
through the figures’ interactions.

Whether standing alone, as in most of Max-Jakobsen’s
works on view here, or linked with other bodies, as in Kjøk’s pieces. The work
speaks of that which cannot be said, the indefinable charge pulsing between
movements and bodies. That which is in the air.

Kjøk’s human figures are very expressive in their
movements, allowing the viewer to perceive and partake in the entire
interaction between them.

Max-Jakobsen’s figures may seem closed off and
inward-looking, and yet they serve as mirrors where the spectators see
reflections of themselves and the surrounding world.

The air is “the
void” where everything takes place, for both artists’ figures.

The air is the medium where light is refracted and sound
waves take shape. While invisible, the movements of light and sound in air impact
humans, and interferences arise. The wave, whether of light or sound, changes
direction, takes another form and moves on. The human bodies are left behind.
Touched and affected. Stirred by that which is in the air.

Plants convert carbon
dioxide in the air into oxygen, which land animals inhale and transform back
into carbon dioxide, and so a perpetual circular movement occurs in the air.

Are we to paint what’s on the face, what’s inside the face,
or what’s behind it? – Pablo Picasso

The circle, which has a prominent
place in both artists’ pictorial universe, can be read as the ultimate symbol
of air or as a sound wave reverberating like rings in water. The theme appears
in many variations and forms in the imagery of both exhibitors.

Despite the close proximity of bodies, isolation and
introversion are central in both oeuvres.
The bodies constitute an ever-circling sphere − searching, without
seeing each other, as the gaze flits
here and there.

In Kjøk’s work, the circle can read as a confining
chrysalis that must be broken and penetrated for the metamorphosis to occur. Or
the circle/chrysalis may represent the comfort zone where that which hovers in
the air can be expressed between the bodies and their souls.

The string that traces the circle or from which the
chrysalis is suspended can be seen as the umbilical cord that gives nutrition
and life or as the thread that holds a person together and connects one to the
world.

The circle represents the individual in the community
and human interactions in the back and forth between the two extremes: the
perpetual circling between the outer and the inner realms. It’s about what
occurs in the air.

For Max-Jakobsen, the circle has been present
throughout most of his career as a fundamental symbol in his explorations and
attempts at finding what is in the center. Max-Jakobsen does not depict people
from the outside, but from the inside. From the very core of the human soul, where
twisting and slithering forms sprout forth. And the viewer gets pulled into
this eternal circle and becomes part of it. Like the rings that Max-Jakobsen places on and
inside his human figures, the opposite poles end up in the same point.

While Max-Jakobsen’s scenarios on view here consist of
fewer figures than Kjøk’s, the movements of multiple limbs create a sensation

similar to what occurs between full bodies, and so even the solitary figure appears
to be in a context of others. And always in relation to something else: in
relation to that what’s in the air.

Art does not reproduce what we see. It makes
us see. Paul Klee

The air is an accumulation of gases, particles and
fumes that constitute the atmosphere of the Earth. The space where humans live and breathe.

Troels Laursen

Art Critic and Writer



MA/X – Morten Andersen & Peter Max-Jakobsen i Galleri Wolfsen november 2013

Bogudgivelser & Katalogtekster Posted on Mon, November 11, 2013 20:08:53

MA/X – Collab

November 2013 Galleri Wolfsen,
Aalborg

Prolog:

Udstillingen
MA/X er en sjældenhed.

Her
er det ikke bare to kunstnere, der udstiller side om side, og som derved spiller
op mod hinanden eller supplerer hinanden.

Denne
udstilling er speciel derved, at de to kunstnere, Morten Andersen og Peter
Max-Jakobsen, er to meget forskellige kunstnere, der tager deres udgangspunkt
hvert sit sted i kunsten.

Morten
Andersen kommer fra urban-artens ofte splittede og centrumløse univers, mens
Peter Max-Jakobsens fokus er på mennesket og dets krop/tilstedeværelse i
verden.

Og
alligevel har de til denne udstilling formået at lave fællesværker, der som en
hybrid viser deres to forskellige universer gå op i en enhed, samtidig med at
vi kan nyde dem hver for sig.

FØR

Før
var menneskets verdensbillede altid af mytisk-religiøs art. Naturfænomener blev
beskrevet i form af myter, hvor naturen og dens hændelser er personificeret og
tilskrevet guders eller dæmoners handlinger. Man var ikke så interesseret i
Universets form og struktur som i dets tilblivelse og forandringer. Opfattelsen
var, at verden var dynamisk og omfattede ofte en kosmogoni eller skabelsesmyte.

Senere,
hos de tidlige græske naturfilosoffer, skete der en afmytologisering af
verdensbilledet, idet man søgte at fremstille det rationelt og naturalistisk,
uden brug af guder og dæmoner. Verden var ordnet og lovbundet, og man
interesserede sig i højere grad for dens struktur end for dens skabelse.

Senest,
i 1920’erne, indtraf en drastisk omvæltning i det videnskabelige verdensbillede;
dels med accepten af Einsteins almene relativitetsteori, dels med erkendelsen
af, at Universet ikke er statisk, men stedse udvider sig. Med disse indsigter
blev grunden lagt til det moderne billede af Universet, som på afgørende vis
adskiller sig fra alle tidligere forestillinger.

NU

Nu
er centrum væk. Centrum har flyttet sig, og i mangel af bedre bliver centrum
flyttet over i mennesket selv. Over i individet.

Verden
er nu uden centrum, uden mål og mening, og hvis der er mål og mening, så skal mennesket selv finde den. I og af sig
selv.

Alt
bliver splittet til atomer.

Enorm
frihed finder sted. En frihed, der slipper masser af angst løs – men også en
masse kræfter.

HER

Her
er det, at de to kunstnere mødes.

I
en fælles søgen, fra hver deres sted, efter et centrum – og i en søgen efter
formen for det centrum. En form, der opstår af trekanter, cirkler og firkanter.
Og menneskets egen krop. I dele. Og udsnit.

Her
er det, at de to kunstnere, som vises på denne udstilling, er nu: Midt
i tabet af midten
. Det hele er splittet op i geometriske former, og
med mange farver; som i en anden kaosteori, der ikke har en speciel retning
eller et centrum, men bare udvikler sig i det uendelige, med ganske få
variationer.

Det
er deri mennesket skal finde sig selv, som et selv.

MA/X collab

Al god kunst rammer os som en
erindring – som noget, der kom til os. Vi mindes om noget, vi havde glemt, vi
vidste.

Morten
Andersen, Berlin

Pars
pro toto

En
af ”Kubismens” fædre, Juan Gris, siger et sted: ”der findes ingen former
mere ekspansive end cirklen – eller mere koncentrerede end trekanten
…” Det
er måske en del modsat af, hvad vi sådan ellers tænker om former, da cirklen
vel er en lukket form, og trekanten takket og uden centrum. Cirklen er uden
ende, og trekanten kan stå fast eller stå på spidsen, og alt kan ske. Den tanke
er gammel.

For
Platon var den rette linje, cirklen og andre matematiske former eksempler, der
kun findes perfekte i ideernes verden. De matematiske figurer, vi kan se i den
fysiske verden, er til gengæld kun ufuldstændige billeder af ideerne. På den
måde kunne Platon forklare rummet. Med fladerne.

Disse
forskellige figurer, hvoraf trekanten er elementær, udgør verdensaltets
dimensioner. De geometriske grundformer
og grundstofferne korresponderer således. Terningen svarer til jords elementære
form; ligeledes svarer pyramiden til ilds elementære form. Hvilken geometrisk
form, som bedst svarer til henholdsvis luft og vand, overlod Platon (med en vis
ironi) det til læseren selv at afgøre.

Disse
er naturligvis ikke atomernes sande former, men det viser sig, at de danner nogle
af de sande former for pakkede atomer og molekyler, nemlig krystaller.

Og
således er trekanten, firkanten, cirklen og de geometriske former, som optræder
i Morten Andersens værker at betragte som gengivelser af ideer, fra den
perfekte verden, som vi kan skue ind i via hans leg med disse mønstre af
geometriske former. De viser helheden ved at vise delen. Eller som de gamle
sagde det: Pars pro toto.

Og
selv om en rektangel er en rektangel hos Morten Andersen, og han kun kan
presses til at sige, at hele værket ikke forstiller noget, og at det mere handler
om en oplevelse, hvor man kan lade fantasien løbe rundt i geometrien -hvor
geometri jo betyder ”jordmåling”- vil den altid og alligevel være med til at
danne (nye) genkendelige billeder inde i hovedet på beskueren. Billeder, som bliver
til tanker og personlige følelser og skaber en sindstilstand.

Hos
Morten Andersen bliver de geometriske figurer som alfabetets tegn til ord og
erkendelser. De geometriske former bliver til lemmer og kropsdele, der bliver
til delen, der udgør helheden. Pars pro
toto bliver til et portræt af mennesket nu og her.

MA/X collab

”Et billede lever kun for den,
der betragter det”

Peter
Max-Jakobsen, Lørslev

Kunstnere
har i deres værker til alle tider udforsket kroppen, fra forhistoriske
frugtbarhedsfigurer til den moderne tids eksperimenter med body-art. Deres
værker er ikke kun udtryk for kunstnerens personlige stil, men er også en
afbildning af forskellige kropsopfattelser gennem historien. Kroppen fungerer
så at sige som et symbol for de skiftende kulturelle sammenhænge, der præger et
givent tidspunkt i historien.

I Peter
Max-Jakobsens værker er der en arm her, et ben der, og så atter en arm eller et
ben, og man kan kigge sig svimmel på, om det nu er det samme ben, der har
flyttet sig, eller om armen faktisk tilhører en helt anden figur end den første..?
Det hele er splittet op og lagt ind, så (nye) bevægelser og sammenhænge opstår.
En del af et menneske fortæller om hele mennesket. Pars pro toto.

Bevægelserne,
der både er set fra siden og som oftest fra oven, bliver til lag. Lag, der
undersøger stedet mellem menneskets væsen og menneskets hylster. Mellem
menneskets natur og kroppens anatomi.

Hos
Peter Max-Jakobsen er anatomien (derfor) ikke korrekt, men kan umiddelbart
synes sådan. I arbejdet med at gengive en figur uden brug af skitser eller
forlæg opstår en mængde lag med rettelser og tilføjelser. Rettelserne bliver i
processen essensen af figuren. Skitsens
lag bliver til selve værket. Mennesket hos Peter Max-Jakobsen skildres ikke kun
som en krop og en række lemmer, men bliver også til en art psykologisk portræt.
Værkerne, med alle deres lemmer og kropsdele, bliver til delen, der udgør
helheden. Pars pro toto bliver til et
portræt af mennesket nu og her.

Morten
og Peter – collab – fællesværkerne

Kroppen
sanser og modtager indtryk fra verden omkring os. Kroppen er en vigtig del af
det sprog, vi har til at kommunikere med vores omverden. Kroppen har et sprog.

Med
kroppen fortæller vi, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Gennem iscenesættelse
af kroppen, gennem attitude, tøj og udsmykning, signalerer vi personlighed og
tilhørsforhold. Kroppen er altså ikke så naturlig, som man umiddelbart tror.
Den er ikke fast og stabil, men foranderlig. Den er en del af kulturelle,
sociale og historiske forhold. Den afspejler samfundsnormer og magtforhold
mellem generationer, køn og klasser. Vores krop ser anderledes ud i dag end for
100 år siden. Og der gælder andre normer og idealer for kroppens udseende og
opførsel.

De
moderne kunstnere bryder med den realistiske og klassiske tradition. De
omsætter kroppen til geometriske former, forenkler, fragmenterer og deformerer
kroppen. Grænserne for, hvordan man kan afbilde
mennesket, bliver flydende. Den levende krop dukker op som spor i kunsten,
eller som kunstværk i sig selv. Kunstnere iscenesætter kroppen og sætter fokus
på forhold, der fortæller om, hvad det vil sige at være menneske. Om vores tanker,
følelser og forestillinger og om, hvordan vi definerer os selv i forhold til
andre. Hvad vil det sige at være mig, dig?

Kunsten
undersøger køn, identitet og seksualitet. I takt med den teknologiske udvikling
opstår nye kunstformer. Endelig er kroppen i moderne kunst ikke kun til stede
som motiv. Kunsten inddrager også os som beskuere. Fokus er ikke

længere
kun på værket, men også på vores egen krop i forhold til værket. På vores
perception, vores sanser og vores tilstedeværelse i rummet.

Moderne
kunst forholder sig derfor på en eller anden måde til dig som krop og som
menneske.

Morten
Andersen og Peter Max-Jakobsens (fælles)værker
er med andre ord et sindelagsportræt, hvor menneskets eksistentielle ensomhed
står klart, samtidig med at menneskets overladthed til den anden er tydelig.
Værkerne bliver til et portræt af menneskets natur og væsen.

MA/X collab

”Abstrakt kunst findes ikke, du må
altid begynde med noget”

af Troels Laursen,
www.troelslaursen.dk



Isotop

Bogudgivelser & Katalogtekster Posted on Sun, September 01, 2013 14:31:13

I forbindelse med Isotop Art Groups udstillingen “Isotop 2013” på Vendsyssel Kunstmuseum er der udkommet en lille bog om kunstnere bag og selve udstillingen. Bogen kan fås på museet, for 50,- kr og er på engelsk. Der er et forord af museets direktør Sine Kildeberg og tekst af mig.
En dansk udgave af bogen ligger på kunstnergruppens hjemmeside: http://www.isotopartgroup.dk/

Udstillingen kan ses til den 20. oktober 2013
Åbent alle dage 11-16, mandag lukket i vinterhalvåret.



Mine udgivelser

Bogudgivelser & Katalogtekster Posted on Fri, July 19, 2013 14:18:32

Long
essays and/or books
:

“Isotop”
– text for catalogue about artist Christian Finne, Rudolg Pötters, Tanja
Kjærgaard Jensen and Ole Tersløse and Peter Max-Jakobsen. August 2013

”Naturen og Lyset, Anita Houvenaeghel”. Per Kofods forlag 2012.

“Amorismer – small- medium – large” – text for
catalogue about artist Sys Svinding, Anette WierSusanne Aamund, Christian
Svendsen and Christina Mosegaard, 2011 Galeri Provence, Vadum.

“Stoflige Refleksioner” – text for catalogue about
artist Christina Mosegaard, Viborg Stiftsmuseum, may 2010.

“Menneskets Natur” Peter Max-Jakobsen, – text for the book to the
exhibition ”Menneskets Natur” at Vendsyssel Kunstmuseum, Hjørring, Forlaget
Gibbons marts 2010.

”In mente” Jacob Rantzau, text for catalogue, Galerie
Wolfsen, Aalborg (in Danish and English) 2008

“Raghild Dalsgaard” – text for catalogue, Gallerie
Provence, Vadum, 2007

“Ludmilla Balfour” – text for catalogue,
Gallerie Provence, Vadum, 2007

´”Dansk Kunst 07”, – Gyldendal 2007, ed. Torben
Weirup, 2007

“Frank Bach Nielsen” – text for catalogue, Gallerie
Provence, Vadum, 2006

“Poetry” – text for catalogue for exhibition
at “Grotto Pavilion, St. Petersburg, Russia, 2006 about artist: Pia
Andersen,Ludmilla Balfour, Lasse Drevsholt and Frank Bach Nielsen Gallerie
Provence, Vadum, (in English and Russian)

“Breaking Point” – text for catalogue and
Exhibition , Galleri Alstrup, Farsø 2006, for the artist group, Anthony Walker
Break, Breaks Forlag